Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forældrekontakt udvalg

Forældrekontaktudvalg (FKU)

Forældrekontaktudvalget, kaldet FKU, varetager den daglige dialog om Torpgårdens drift og pædagogiske udvikling i samarbejde med ledelsen og medarbejderne. FKUs opgave er desuden at tage del i at fastsætte principperne for forældrepartnerskabet og fungere som bindeled til områdebestyrelsen.


FKU mødes fire gange årligt. Her beretter ledelsen og medarbejderrepræsentanterne om hvad institutionen er optaget af, økonomi og budget, forældrehenvendelser m.m.. Som medlem af FKU har du mulighed for at få et større indblik i institutionen og er samtidig talerør for den samlede forældregruppe. Forud for møder i FKU udarbejdes i fællesskab en dagsorden. FKU udvælger også en forældrerepræsentant til en post i områdebestyrelsen. 

Valg
Der afholdes valg til FKU en gang årligt, typiske i forbindelse med forældremødet i april. Valgte forældre sidder i FKU i to år, dog kun så længe barnet er indmeldt i institutionen. 

Områdebestyrelsen
Områdebestyrelsen er en bestyrelse hvor områdelederen og forældre fra alle 5 institutioner i område Syd og Ejby er repræsenteret. Områdebestyrelsen har det overordnede ansvar for områdets dagtilbud. Områdebestyrelsen har til formål at drøfte generelle og konkrete sager af betydning for områdets institutioner og dagtilbuddenes drift. Medlemmer varetager interesserne for alle børn, som er indskrevet i dagtilbud og ikke kun interesse for børnene i den afdeling medlemmet er valgt. Forældrerepræsentanter er en del af deres egen institutions FKU, og fungerer som talerør mellem FKU og områdebestyrelsen

 

Medlemmer i FKU

Emil (Lea Spætterne)

Kerstin (Elena Solsortene)

Majbritt (Asger Svalerne)

Stine (Vilhelm Svalerne)

Katrine (Mejserne)

Medarbejder rep: Marianne  (Musvitterne) og Robert (Solsortene)

Rikke Jørgensen daglig leder