Vi lærer og udvikler os, når vi leger

Ifølge forskning er det først 1 ½ års alderen at børn selv tager initiativ til at lege de lege, som de indtil da er blevet præsenteret for samt har leget med deres omsorgspersoner. At lege kan man argumentere for er en social handling, vi fødes ikke med kompetencerne til at lege, vi tillærer dem løbende i livet i samspillet med andre.

Legekompetencer udvikler sig løbende, som helt små kan en leg hvor klodser stables blive gentaget igen og igen, men efter barnet har lært at mestre legen og har set nye måde at lege klods-lege på, vil legen udvikle sig og nu stables klodserne måske på en anden måde eller bruges som et redskab i en helt tredje leg.

Den pædagogiske tilgang samt formål ved legen adskiller sig fra vuggestuebørns- til børnehavebørns leg. Som vuggestuebarn tillæres kompetencer som: at lege, udforske legen, lærer at lege ved siden af hinanden og så småt sammen, lærer at dele m.m. Til trods for, at en enkelt klods muligvis er centrum for alle barnets lege, så er de kompetencer barnet udvikler et vigtigt aspekt i deres videre udvikling.

Den videre udvikling af børnenes leg, som understøtter deres personlige- og sociale udvikling, oplever vi når børnene er over 2 år og begynder deres børnehaveliv. 

Når børnene er over 2 år har de fleste tillært sig de mere basale legekompetencer og vi kan derfor bruge legen pædagogisk, som et redskab til at hjælpe børnene med at forstå samt finde meningsdannelse i de ting i oplever i livet. Når en lille børnegruppe leger mor, far og børn, er det ikke blot en leg men en bearbejdelse af de ting de ser og oplever i deres egen verden. Hvis faren f.eks. i legen laver aftensmad til familien, så kan det tænkes at grundlaget for at det netop er faren skal findes i, at barnet derhjemme har oplevet at far står i køkkenet. Legen bliver derved en parallel til den virkelige verden og barnet viser os ubevidst at legen er centrum for barnets forståelse af det som sker omkring det.